Thomas Hartmanns fødder har efterhånden båret ham langt. Blandt andet seks gange gennem Tokyo by. Og hvad han har båret på fødderne, har aldrig været tilfældigt. Han har nemlig en fetish for sko, der efterhånden har fået ham til at samle så mange eksemplarer, at selv nogle kvinder ikke kan være med.

I de fleste kvinders klædeskab gemmer sig en samling af sko i alle former. I stand-up komikeren Thomas Hartmanns klædeskab er det også skoene, der dominerer. Og det er hans egne – ikke hans kones.

60 styks. Sådan cirka. Han har ikke talt, og det er som sådan heller ikke en samling, der var planlagt. Men det startede med et storforbrug af de gode gamle Adidas Superstar, som man jo aldrig kan få for mange af.

– Jeg havde i mange år en forkærlighed for Adidas. Uanset, hvilken model du vælger, følges størrelserne ad, så det betyder, at du kan købe dem online uden at skulle prøve dem først. Og så er de slidstærke, fortæller Thomas Hartmann.

Vokset op med fodformede sko

Interessen for sko har Thomas fået ind med modermælken. Som barn var han klædt i nedarvet tøj fra top til tå, og der var sjældent penge til nyt legetøj eller fornøjelser. Men én ting prioriterede Thomas’ mor højt. Hendes børn skulle altid have godt fodtøj på. Det var de fodformede, og der blev ikke sparet. Og når der var lidt mere albue på kontoen, var det de helt gode sko fra Ecco, ungerne fik.

Nogle ting lader man ligge i barndommen, andre tager man med sig videre. Og netop mottoet om altid at gå i gode sko har Thomas taget til sig.

– Det er med fødderne, du kommer rundt, uanset om du går, cykler, skal med offentlig transport eller bil. Så længe du ikke sidder ned, så er din vægt altid på dine fødder, siger han og tilføjer:

Jeg har aldrig haft problemer med mine fødder, og det tror jeg skyldes, at jeg altid har gået i gode sko. Selv da jeg var i forsvaret, og mine kammerater havde problemer med vabler og sår på fødderne, var der intet med mine fødder,” siger han.

Mode og transportmiddel i én

Hvor det før var de solide Adidas sko, der var Thomas’ favorit, er det i dag Onitsuka Tiger fra et af Japans ældste skoselskaber, han køber flest modeller af.

– De er lette og følger foden. Det er nok noget af det tætteste, jeg kommer på bare fødder. Især når jeg kører bil, nyder jeg at have lette sko på, siger han.

I dag bliver de fleste af skoene flittigt brugt, mens der ligger nogle sjældne eksemplarer fra Adidastiden gemt i klædeskabet, som aldrig har set dagens lys. Rundtregnet bruger Thomas nok 2.000 kroner om året på sko – og endnu flere penge, da fascinationen var på sit højeste.

– Det er den slags ting, jeg har lært, at man helst ikke skal regne på, siger han og reflekterer en smule over, hvad der har fået ham til at samle så mange sko sammen gennem tiden, siger Thomas Hartmann og tilføjer:

Sko er en hel basal beklædningsgenstand, det er mode, og så er det helt lavpraktisk et transportmiddel. Det er visuelt, samtidig med, at det er praktisk. Det er den kombination, der fascinerer mig.”

Storbyferie og vandrestøvler

Thomas’ fødder har også båret ham langt rundt i livet. Hvor man siger, at fødderne er menneskets primære transportmiddel, så gælder det om nogen for Thomas. Hver morgen står han op, laver kaffe til sin kone, skraber isen af hendes bilrude, hvis det er vinter og går fire til fem kilometer, inden han spiser morgenmad.

Og når det er tid til ferie, går turen som regel til en storby, hvor der ligger mange kilometer forude, som fødderne kan udforske. Men her får Adidas og Onitsuka Tiger selskab af et par gode gedigne vandrestøvler i kufferten. For Thomas og hans kone Trine lægger hurtigt 20, 30, 40 kilometer bag sig, når de er afsted. Og her er Thomas godt klar over, at skofavoritterne ikke rækker.

– Den bedste måde at opleve en by på er ved at gå rundt. Man kan zigzagge sig gennem byen, og gik du til højre et sted sidste gang, kan du gå til venstre næste gang. Der er altid nye områder at udforske, siger Thomas Hartmann.

Kontrasternes by

Stamrejsemålet for Thomas og Trine er der ingen tvivl om. Det er Tokyo, som Thomas har besøgt seks gange – fire af gangene sammen med Trine. Første gang Thomas rejste til den japanske hovedstad, var han afsted alene. Han blev overvældet og dybt fascineret af byen, så da han fandt sammen med Trine, skulle han selvfølgelig have hende med til den farverige by. Heldigvis faldt hun lige så pladask for Tokyo, som han selv.

Nu er det blevet destinationen, parret gang på gang rejser til sammen. Og hver gang skal de lige besøge Yoyogi Park, Harajuku-distriktet og kejserens overdådige palads midt i byen med den karakteristiske voldgrav omkring.

Jeg har altid holdt af stabilitet og kan godt lide, når ting ikke forandrer sig. Når ting holder op, bliver de sjældent erstattet af noget bedre. Derfor vender jeg altid tilbage til det, jeg kender og synes er rart. Jeg kan godt lide at have noget at glæde mig til,” fortæller Thomas Hartmann.

Noget af det Thomas også glæder sig til, hver gang han vender tilbage til Tokyo, er det overvældende visuelle udtryk og byens mange kontraster.

– Du kan gå fra et neon inferno på den ene gade, hvor der er højtalere, der blæser ud med høj japansk musik og et lydniveau, som stod du bag en jet, der var lige ved at lette. Og så drejer du ned ad to gader og befinder dig pludselig blandt bitte små huse og en hel særlig ro. Samtidig har de drysset parker ud over hele byen, så når du har gået et par kilometer, kommer du altid til en lille oase. Og modsat mange andre steder i verden, er byen ikke ødelagt af affald, graffiti og hærværk, siger han og tilføjer:

– Der er utroligt meget, jeg elsker ved den by.

Og så oplever han, at der er noget helt særligt over kulturen, mentaliteten, og de mennesker, der bor og lever i Tokyo.

– Jeg tror, det er de hensyn, de tager. Lige meget, hvad de laver, lige meget hvor lille en opgave, de er i gang med, så sætter de en ære i at gøre det så godt som muligt. Samtidig er der tradition for at vise, at hver en funktion i samfundet har betydning. Selv dem, der fejer gader eller bevogter garageporten til parkeringskældre, har uniform på. Og de har jo fuldstændig ret i, at alle funktionerne i samfundet er vigtige.

At Thomas gennem tiden er blevet en smule japanofil og både er fascineret af landets hovedstad, japanske sko og japanske biler – som vi kommer til senere – hænger måske sammen med, at han selv sætter stor pris på kunsten at gøre sig umage. Den kunst, som japanerne mestrer.

– Det i verden, jeg har sværest ved, er sjusk og sløseri. Hvis folk ikke gør sig umage, er det respektløst både over for dem selv og deres omverden. Jeg kan godt lide, når folk sætter en ære i at gøre tingene ordentligt. Der kan Danmark langt fra måle sig med Japan, siger Thomas Hartmann.mlermanien var på sit højeste, blev det nemt til mere.

5 sportsvogne i garagen

Sko er ikke det eneste, Thomas samler på. Han har en samling af CD’er, fordi han synes, der er noget tilfredsstillende over at lytte til et fysisk produkt fremfor at afspille musik fra computeren. Og så samler han på sportsvogne. Lige nu har han 5 styks, der bliver skruet og pillet på. Der er hele tiden noget, der kan fikses eller gøres bedre.

– Bilerne er alle små projekter. Det sjove er jo, at du kan købe en gammel bil og gøre den til din drømmebil. Jeg har en japansk sportsvogn, jeg er særligt glad for. I 17 år er der ikke gået en sommer, hvor jeg ikke har ændret på den.

Til spørgsmålet, om han istandsætter bilerne alene for sin egen skyld eller for at sælge dem videre, kommer Thomas til at grine af den ironiske situation.

Jeg har selv joket med det mange gange i mine shows. Jeg køber gamle biler, sætter dem i stand og sælger dem. Jeg glemmer bare altid den sidste del,” siger han.

Minimalisme og storforbrug

Der er et klart mønster i Thomas’ samleobjekter. Det er genstande med personlighed, og så er de praktiske og funktionelle. Tingene skal nemlig kunne bruges, for at Thomas finder det interessant. Derfor vil det aldrig blive gamle frimærker eller mønter, han kommer til at samle på.

– Det er ret fascinerende med hobbyer og interesser. Det, der kan være død uinteressant for én, kan være utrolig interessant for en anden. Men det er jo lidenskaben, der er det sjove. Jeg kan sagtens opleve, at noget, jeg ellers ikke finder interessant, pludselig blive fascinerende, når andre fortæller om det, og jeg kan mærke, hvordan de brænder for det, siger han.

Men på trods af sine samlinger, lever Thomas egentligt et meget minimalistisk liv. Restaurantbesøg og byture er en sjældenhed, der er ikke fyldt med nips og dimser i hjemmet, og der bliver kun lige købt det mest nødvendige af tøj og jeans.

Til spørgsmålet om, hvordan den minimalistiske livsstil hænger sammen med storforbruget af sko og biler, svarer Thomas uden tøven:

– Det hænger perfekt sammen. Den minimalistiske livsstil gør, at jeg kan dyrke mine hobbyer. Nogle kan lide at spise dyr mad ude og feste i byen. Jeg vil hellere bruge penge på sko og biler.

Artiklen er fra magasinet Gå Godt 1 2021, som er udgivet af Danske Fodterapeuter.

”Det er med fødderne, du kommer rundt”