Diabetes

Som diabetikere skal man være opmærksom på sine fødder og tilegne sig nogle gode vaner, så man på den måde kan forebygge fodkomplikationer.
Herunder vil vi give dig nogle gode råd til egenomsorg, valg af fodtøj og information om hvad der kan ske med fødderne når man har diabetes.

Årsagen til, at man bør passe sine fødder ekstra godt ved diabetes er, at der kan være ledsagende senkomplikationer i form af:

Betyder at følesanserne i fødderne nedsættes eller forsvinder helt, i takt med diabetes varighed eller en dårlig reguleret diabetes. Dette kan betyde, at et sår eller et brud i foden opstår uden at du mærker noget og derfor kan udvikle sig hurtig.

Hvis nerverne er påvirket, kan det også give tør hud og fejlstillinger i fødderne samt balanceproblemer.

Nervebetændelse kan også give sovende eller brændende smerter i fødderne. Dette kan ofte mindskes ved en god diabetesregulation, men tal evt. med din læge om dette problem.

Er en tilstand som giver nedsat blodcirkulation i fødderne, det betyder mindre næring til vævet, med risiko for sår og dermed nedsat sårheling. Hvis problemet opstår an man tale med egen læge om behandlingsmuligheder.

Er den vigtigste faktor, når du skal beskytte fødderne mod udefra kommende skader. Det gælder både hjemmesko og udendørs fodtøj! Fodtøjet skal passe til fodens facon, de skal være lange og bredde nok, der skal være højde i tåkappen, og en god bagkappe så skoen sidder fast på foden.

Fodtøjet bør kunne lukkes med snøre, velko eller spænder, og være lavet i bløde materialer, medmindre man har problemer som kræver sko med stive såler. Der må ikke være hårde sømme eller kanter indvendig i skoene. Ryst altid skoene inden de tages i brug. Tegn en skabelon af foden, klip den ud og se om den kan ligge fladt i skoene uden at krølle, – hvis ikke, er skoen for lille.

Gå aldrig barfodet eller på strømpesokker!

Indlæg skal benyttes, hvis man har fejlstilling i fødderne, da de aflaster udsatte steder og forebygger hård hud og fodsår. Indlæg skal helst fylde hele skoenes længde og bredde. Fodterapeuten laver indlæg og kan ændre dem i takt med forandringer i fødderne.

Tegn en skabelon af foden, klip den ud og se om den kan ligge fladt i skoene uden at krølle, – hvis ikke, er skoen for lille (Foto: Steno Diabetes Center)

• Vask fødderne dagligt i rindende vand, brusebad er perfekt (ingen fodbade).
• Brug en mild sæbe.
• Tør huden godt, også imellem tæerne.
• Påfør fugtighedscreme så bliver huden blød, smidig og modstandsdygtig. Undgå at smøre creme imellem tæerne.
• Kig dine fødder efter dagligt og reagere hvis der er forandringer f.eks. røde mærker og sår. Brug gerne et spejl hvis man har svært ved at se sig selv under fødderne.
• Klip altid neglene lige over.
• Fodterapeuten fjerner ligtorne og hård hud, der kan være begyndelsen til et fodsår.
• Brug gode strømper uden hårde sømme eller kanter vend evt. vrangen ud. Strømper skal helst være af natur materiale.

Hvis uheldet skulle være ude, så vask såret under bruseren og pålæg en tør forbinding, kontakt din behandler, så man kan finde årsagen og igangsætte en korrekt behandling.

Aflast såret så godt som muligt, evt. ved brug af sandaler som ikke trykker på stedet. Desuden skal du undgå at belaste foden, du har sår på. Du skal holde øje med rødme, varme og hævelse, som er tegn på betændelse.

Betændelse skal behandles straks når du har diabetes!
kontakt derfor læge, diabetesambulatoriet eller sårcenter.

Fodsår bør behandles af et fodteam, som vælger den rette behandling og undersøgelser for dig og dit fodsår. Ofte er der behov for specielle sandaler eller anden form for bandage.

Hvis du har et sår og får betændelse i det, kan det være sværere at nedkæmpe, når man har diabetes, pga. nedsat immunforsvar.

Rødme, varme og hævelse er tegn på betændelse og det skal du reagere på straks! Søg derfor læge. Ofte er der behov for antibiotikum i længere tid og tæt opfølgning af din behandler.

Den statsautoriserede fodterapeut undersøger om blodforsyning og følesanser er normale, eller om man er i risiko for at udvikle sår. Man får vejledning i egenomsorg i forhold til føddernes status, samt bliver fødderne behandlet og indlæg fremstillet ved behov.

Det er på nuværende tidspunkt tilskudsberettiget med 50 % hos en fodterapeut med ydrenummer. Lægen skriver gerne henvisning til fodterapi. Det er utroligt vigtigt, at din diabetes er velreguleret, da det kan forebygge eller udskyde komplikationer i fødderne.

Er du en af de ca. 260.000 diabetikere i Danmark, er det meget vigtigt, at du får en årlig fodstatus hos din statsautoriserede fodterapeut. Internationale undersøgelser viser nemlig, at regelmæssig fodterapi til diabetikere reducerer risikoen for fodsår og halverer risikoen for amputationer.

I 2021 fik 109.000 foretaget en årlig fodstatus ved en fodterapeut og 125.000 mennesker med diabetes blev behandlet af en fodterapeut. Det svarer til lidt mere end halvdelen af alle mennesker med diabetes i Danmark.

Inden du første gang får en fodstatusundersøgelse, skal du have været ved egen læge for at få en henvisning. Henvisningen er livsvarig, da diabetes er en kronisk lidelse.

Undersøgelsen hos fodterapeuten er meget grundig og tager ca. 45 min.

Hos fodterapeuten vil du blandt andet få undersøgt nogle af de sanser, der er vigtige for dine fødder; bl.a. føle- og vibrationssansen. Fodterapeuten kigger også efter forandringer i din hud og dine negle, og tjekker om du har nogle fejlstillinger.

Resultatet giver dig ikke blot en status på dine fødders tilstand, men er også med til at bestemme, hvilken behandling du skal have, og hvilken risikogruppe du bliver placeret i.

Har du hverken nedsat følesans, fejlstillinger der kræver indlæg eller dårlige pulse, vil du tilhøre risikogruppe 1 (lavrisiko). Det betyder, at du er berettiget til tilskud til den årlige fodstatus, men ikke til fodbehandlinger.

Du anbefales dog alligevel at gå regelmæssigt til fodterapi, selvom du skal betale den fulde klinikpris. På den måde kan du selv være med til at holde dine fødder sunde og forebygge eventuelle fodproblemer.

Har du derimod et eller flere fodproblemer, vil dit behandlingstilbud stige i henhold til din risikogruppe. Der er i alt fire risikogrupper, og du kan godt flytte mellem grupperne i takt med, at dine fødder får det bedre eller værre.

En fodundersøgelse hos lægen eller på ambulatoriet kan ikke erstatte undersøgelsen
hos din fodterapeut. Resultatet af din fodstatus bliver sendt til din egen læge.

Det er udelukkende statsautoriserede fodterapeuter med ydernumre, der kan tilbyde dig fodterapi med tilskud fra den offentlige sygesikring. Du kan finde kontaktoplysninger på dem alle på sundhed.dk og se om der skulle være ventetid.

Statsautoriserede fodterapeuter uden ydernummer kan tilbyde dig nøjagtig de samme behandlinger, som dem med ydernummer, men hos dem skal du blot betale fuld pris.

Risikogruppe 1 (lavrisiko)

• Kendetegn: Ingen nedsat følesans (neuropati), ingen fejlstillinger der kræver behandling, målbare pulse.
• Tilskud til: Kun til en årlig fodstatus.

Risikogruppe 2 (mellemrisiko)

• Kendetegn: Nedsat følesans, målbare pulse eller mindst en af følgende risikofaktorer: hårdhudsdannelser (afledt af fejlstillinger), fedtvævsatrofi, negleforandringer og væsentlig nedsat syn (som følge af diabetes).
• Tilskud til: En årlig fodstatus, fire fodbehandlinger, én delbehandling, aflastningsterapi (indlæg) og behandling for nedgroede tånegle (bøjlebehandling)

Risikogruppe 3 (mellemrisiko med særlige behov)

• Kendetegn: Nedsat følesans, ikke målbare pulse eller mindst en af følgende risikofaktorer: tidligere diabetisk fodsår, udbrændt charcot eller nefropati (nyresygdom).
• Tilskud til: En årlig fodstatus, ni årlige fodbehandlinger samt aflastningsterapi (indlæg) og behandling for nedgroede tånegle (bøjlebehandling) efter behov.

Risikogruppe 4 (højrisiko)

• Kendetegn: Aktiv charcot, diabetiske fodsår, tidligere amputation pga. diabetes og nedsat blodforsyning (iskæmi).
• Tilskud til: En årlig fodstatus, fodbehandlinger efter behov, sårbehandling, individuel vejledning og aflastningsterapi (indlæg) og behandling for nedgroede tånegle (bøjlebehandling).

Charcotfod betegner et sammenbrud af fodskelettet uden forudgående skader på foden, eller ved ganske små skader, og det sker som følge af en systemisk sygdom med kombineret svækkelse af knogledelene samt ophørt følesans. Den hyppigste årsag til Charcotfod er således langvarigt dårligt reguleret sukkersyge, hvor nerve- og karskader er én af de karakteristiske senkomplikationer. Teorien bag sygdomsudviklingen er, at kombinationen af nerve- og karskader fører til at fodens knogler langsomt svækkes, samtidig med at den indbyggede støddæmpning forringes, således at knoglerne gennem længere tid belastes forkert. Dette vil over tid føre til mikroskopiske brud, såkaldte træthedsbrud, som patienten pga. ophørt følesans ikke vil mærke, og derfor ikke ændre sit gangmønster. I sidste ende vil dette medføre sammenfald af fodskelettet og fejlstillinger af leddene.

Tilstanden er sjælden, idet der er tale om en forekomst på kun 0,2-0,3% af diabetespatienter.

Foden vil være varm, hævet og eventuelt rød, og der kan ses formændring, hvilket dog tit vil være sløret af hævelsen. Formændringen, som skyldes knoglebrud og dislokerede led, kan være betydelig, på trods af at patienten kun har milde symptomer fra foden – jævnfør at smerteopfattelsen fra foden er ødelagt. Ofte vil der ses platfod og tit vil der ses ligtorne eller fodsår, som følge af uhensigtsmæssig belastning af foden.

Symptomerne kan være ukarakteristiske i form af murren, uro og en følelse af instabilitet, men det er sjældent at der mærkes deciderede smerter fra stedet. Tit mærker patienten slet ikke noget, hvilket er med til at udsætte diagnosetidspunktet betydeligt, og hæve risikoen for alvorlig foddeformitet på diagnosetidspunktet.

Tilstanden er som sagt både sjælden og kompliceret. Det er derfor nødvendigt med en avanceret tværfaglig indsats af fodterapeuter, læger, bandagister og håndskomagere.

Den vigtigste komponent i behandlingen er vægtaflastning af den beskadigede fod, hvorved betændelsestegnene (hævelsen, varmen og eventuelt smerten) som regel svinder effektivt. Vægtaflastningen sker i gips, skinne eller særligt fodtøj med stive såler, og kombineres eventuelt med elevation af foden. Total immobilisering af foden er at foretrække, men det er acceptabelt at patienten bevæger sig rundt på krykker, eller cykler på motionscykel. Der er usikkerhed om præcis hvor lang tid foden bør være immobiliseret, men minimum tre måneder anbefales.

Dernæst er målet at opretholde/genskabe en så naturlig facon af foden, som muligt. Dette kan blandt andet gøres vha. særlige bandageringer eller specialfremstillet fodtøj, som følger og giver støtte til fodbuen. Patienten skal også efter aflastningsperioden benytte særligt ortopædisk fodtøj som støtter og aflaster, og giver optimal trykfordeling på trædefladen. Dette gøres med henblik på at opretholde fodens facon samt undgå fodsår.
Kirurgisk behandling kan komme på tale hvis der optræder fodsår på trods af specialtilpasset fodtøj. Behandlingen består hovedsageligt af fjernelse af knoglefremspring, som giver anledning til tryksår på foden. Til tider kan det også blive nødvendigt at afstive et eller flere led i fod eller ankel, for at afhjælpe fejlstillinger.

Idet Charcotfod ses som komplikation til andre systemiske sygdomme, især sukkersyge, har patienterne tit et broget billede af forskellige symptomer, som bidrager til det samlede sygdomsbillede. Det er hyppigt, at patienterne samtidig har syns- og nyreproblemer, og derudover giver de ændrede kar-nerve-forhold blandt andet anledning til betydeligt langsommere opheling af de sår og skader der måtte være på foden, typisk 2-3 gange længere tid.

Der findes en række modificerbare risikofaktorer i sygdomsudviklingen, nemlig rygning, forhøjet kolesterol og blodtryk, kost, motion og overvægt, som man ved hjælp af intensiv medicinsk behandling og livsstilsændringer kan sætte ind overfor, og derved bremse sygdomsudviklingen og symptomerne betydeligt.

Charcotpatienter skal gå til obligatorisk, livslang kontrol hos en fodterapeut.