Som diabetiker skal du være opmærksom på dine fødder og sørge for at få nogle gode vaner, så du kan forebygge fodkomplikationer.
Hvis du er en af de mere end 350.000 danskere, der har diabetes, bør du have særlig fokus på dine fødders sundhed. Bliv klogere på hvordan du passer godt på dine fødder med denne guide til mennesker med diabetes. Vi giver dig gode råd til egenomsorg, valg af fodtøj og information om hvad der kan ske med fødderne, når man har diabetes.
Som diabetiker er det vigtigt, at du hver eneste dag tjekker dine fødder. Du skal holde øje med, at du ikke pludselig får hård hud, ligtorne, rødme, hævelser eller sår. Symptomerne er tegn på, at noget ikke er, som det bør være, og du skal kontakte din fodterapeut snarest. Skulle du være uheldig og få et fodsår, er det vigtigt, at du bliver behandlet hurtigst muligt hos din fodterapeut, da såret kan udvikle sig hurtigt.
Neuropati betyder nervebetændelse og er en af de mest almindelige komplikationer ved diabetes. Har man neuropati begynder følesanserne i fødderne at blive dårligere eller forsvinder helt. Det kan også give sovende eller brændende smerter i fødderne. Derfor kan det ske, at du får et sår på foden, uden at du mærker noget til det. På den måde bliver fodsåret ikke behandlet i tide og i værste fald kan der gå i betændelse i det og lede til amputation.
Derfor er det meget vigtigt, at du får tjekket dine fødder ofte, når du har diabetes. En fodterapeut kan lave et fodtjek for diabetikere, hvor de gennemgår risikoen for nervebetændelse og fodsår. Du kan læse mere om det årlige fodtjek “fodstatus” længere nede på siden.
Hvis nerverne er påvirket, kan det også give balanceproblemer. Derfor har mennesker med diabetes en forhøjet risiko for faldulykker.
Fodtøj er den vigtigste faktor, når du skal beskytte fødderne mod udefra kommende skader. Det gælder både hjemmesko og udendørs fodtøj! Fodtøjet skal passe til fodens facon, de skal være lange og bredde nok, der skal være højde i tåkappen, og en god bagkappe så skoen sidder fast på foden.
Fodtøjet bør kunne lukkes med snøre, velko eller spænder, og være lavet i bløde materialer, medmindre man har problemer som kræver sko med stive såler. Der må ikke være hårde sømme eller kanter indvendig i skoene. Ryst altid skoene inden de tages i brug. Tegn en skabelon af foden, klip den ud og se om den kan ligge fladt i skoene uden at krølle, – hvis ikke, er skoen for lille.
Det er vigtigt, at du aldrig går barfodet eller på strømpesokker, når du har diabetes. Mange har nemlig nedsat følesans på fødderne, så det er meget let at få sår eller skader, hvis man går uden sko.
- Vask fødderne dagligt i rindende vand, brusebad er perfekt (ingen fodbade).
- Brug en mild sæbe.
- Tør huden godt, også imellem tæerne.
- Påfør fugtighedscreme så bliver huden blød, smidig og modstandsdygtig. Undgå at smøre creme imellem tæerne.
- Kig dine fødder efter dagligt og reagere hvis der er forandringer f.eks. røde mærker og sår. Brug gerne et spejl hvis man har svært ved at se sig selv under fødderne.
- Klip altid neglene lige over.
- Fodterapeuten fjerner ligtorne og hård hud, der kan være begyndelsen til et fodsår.
- Brug gode strømper uden hårde sømme eller kanter vend evt. vrangen ud. Strømper skal helst være af natur materiale.
Hvis uheldet skulle være ude og du får et fodsår, skal du vaske såret under bruseren og pålæg en tør forbinding. Hvis såret ikke heler hurtigt eller der går betændelse i såret, er det vigtigt, at du kontakter din egen læge hurtigst muligt. Rødme, varme og hævelse er tegn på betændelse og det skal du reagere på straks!
Fodsår bør behandles af et fodteam, som vælger den rette behandling og undersøgelser for dig og dit fodsår. Ofte er der behov for specielle sandaler eller anden form for bandage.
Som diabetiker skal du en gang om året besøge din statsautoriserede fodterapeut og få lavet en fodstatus. Fodterapeuten vil bl.a. undersøge din blodforsyning og følesans, og kan desuden behandle fodsår, hjælpe med fodterapi, aflastninger, individuelle indlæg og information om egen omsorg.
Undersøgelsen hos fodterapeuten er meget grundig og tager ca. 45 min.
Hos fodterapeuten vil du blandt andet få undersøgt nogle af de sanser, der er vigtige for dine fødder; bl.a. føle- og vibrationssansen. Fodterapeuten kigger også efter forandringer i din hud og dine negle, og tjekker om du har nogle fejlstillinger.
Det er på nuværende tidspunkt tilskudsberettiget med 50 % hos en fodterapeut med ydrenummer. Lægen skriver gerne henvisning til fodterapi.
En fodundersøgelse hos lægen eller på ambulatoriet kan ikke erstatte undersøgelsen hos din fodterapeut. Resultatet af din fodstatus bliver sendt til din egen læge.
Charcotfod
Charcotfod betegner et sammenbrud af fodskelettet uden forudgående skader på foden, eller ved ganske små skader, og det sker som følge af en systemisk sygdom med kombineret svækkelse af knogledelene samt ophørt følesans. Den hyppigste årsag til Charcotfod er således langvarigt dårligt reguleret sukkersyge, hvor nerve- og karskader er én af de karakteristiske senkomplikationer. Teorien bag sygdomsudviklingen er, at kombinationen af nerve- og karskader fører til at fodens knogler langsomt svækkes, samtidig med at den indbyggede støddæmpning forringes, således at knoglerne gennem længere tid belastes forkert. Dette vil over tid føre til mikroskopiske brud, såkaldte træthedsbrud, som patienten pga. ophørt følesans ikke vil mærke, og derfor ikke ændre sit gangmønster. I sidste ende vil dette medføre sammenfald af fodskelettet og fejlstillinger af leddene.
Tilstanden er sjælden, idet der er tale om en forekomst på kun 0,2-0,3% af diabetespatienter.
Foden vil være varm, hævet og eventuelt rød, og der kan ses formændring, hvilket dog tit vil være sløret af hævelsen. Formændringen, som skyldes knoglebrud og dislokerede led, kan være betydelig, på trods af at patienten kun har milde symptomer fra foden – jævnfør at smerteopfattelsen fra foden er ødelagt. Ofte vil der ses platfod og tit vil der ses ligtorne eller fodsår, som følge af uhensigtsmæssig belastning af foden.
Symptomerne kan være ukarakteristiske i form af murren, uro og en følelse af instabilitet, men det er sjældent at der mærkes deciderede smerter fra stedet. Tit mærker patienten slet ikke noget, hvilket er med til at udsætte diagnosetidspunktet betydeligt, og hæve risikoen for alvorlig foddeformitet på diagnosetidspunktet.
Tilstanden er som sagt både sjælden og kompliceret. Det er derfor nødvendigt med en avanceret tværfaglig indsats af fodterapeuter, læger, bandagister og håndskomagere.
Den vigtigste komponent i behandlingen er vægtaflastning af den beskadigede fod, hvorved betændelsestegnene (hævelsen, varmen og eventuelt smerten) som regel svinder effektivt. Vægtaflastningen sker i gips, skinne eller særligt fodtøj med stive såler, og kombineres eventuelt med elevation af foden. Total immobilisering af foden er at foretrække, men det er acceptabelt at patienten bevæger sig rundt på krykker, eller cykler på motionscykel. Der er usikkerhed om præcis hvor lang tid foden bør være immobiliseret, men minimum tre måneder anbefales.
Dernæst er målet at opretholde/genskabe en så naturlig facon af foden, som muligt. Dette kan blandt andet gøres vha. særlige bandageringer eller specialfremstillet fodtøj, som følger og giver støtte til fodbuen. Patienten skal også efter aflastningsperioden benytte særligt ortopædisk fodtøj som støtter og aflaster, og giver optimal trykfordeling på trædefladen. Dette gøres med henblik på at opretholde fodens facon samt undgå fodsår.
Kirurgisk behandling kan komme på tale hvis der optræder fodsår på trods af specialtilpasset fodtøj. Behandlingen består hovedsageligt af fjernelse af knoglefremspring, som giver anledning til tryksår på foden. Til tider kan det også blive nødvendigt at afstive et eller flere led i fod eller ankel, for at afhjælpe fejlstillinger.
Idet Charcotfod ses som komplikation til andre systemiske sygdomme, især sukkersyge, har patienterne tit et broget billede af forskellige symptomer, som bidrager til det samlede sygdomsbillede. Det er hyppigt, at patienterne samtidig har syns- og nyreproblemer, og derudover giver de ændrede kar-nerve-forhold blandt andet anledning til betydeligt langsommere opheling af de sår og skader der måtte være på foden, typisk 2-3 gange længere tid.
Der findes en række modificerbare risikofaktorer i sygdomsudviklingen, nemlig rygning, forhøjet kolesterol og blodtryk, kost, motion og overvægt, som man ved hjælp af intensiv medicinsk behandling og livsstilsændringer kan sætte ind overfor, og derved bremse sygdomsudviklingen og symptomerne betydeligt.
Charcotpatienter skal gå til obligatorisk, livslang kontrol hos en fodterapeut.