Knysten

Hvad er Hallux valgus?

Hallux valgus er en skæv, indaddrejet storetå med tilhørende knystdannelse på indersiden af tåens grundled. Selve knysten består af en irriteret og hævet slimsæk, omkring grundleddets fremspring. Slimsækken bliver fast i konsistens og fyldt med væske, og efterhånden som der går betændelse i slimsækken, bliver den meget smertefuld, og patienten får tiltagende sværere ved at finde passende fodtøj.

Der er tale om en særdeles udbredt lidelse, som rammer op mod halvdelen af alle kvinder.

Hvordan opstår knyster?

Knyster opstår som følge af uhensigtsmæssigt tryk på foden fra fodtøjet, og ses for eksempel ikke hos barfodede folkeslag. Trykket fra fodtøjet irriterer gradvist slimhinden omkring grundleddet mere og mere, hvilket skaber en irritationstilstand, som efterhånden udvikler sig til en smertende og betændt slimsæk, samtidig med at storetåen mases ind mod de andre tæer. Lidelsen er i høj grad en kvindesygdom, hvilket kan tilskrives kvinders brug af meget smalle og/eller høje sko.

Der er desuden en arvelig sammenhæng, blandt andet mellem ens fodtype, og risikoen for udviklingen af hallux valgus. Folk med korte, brede fødder er for eksempel mere udsatte, end andre. Det kan desuden være en ide, at undersøge forekomsten af hallux valgus i sin familie, hvis man ønsker at gå i meget smalle sko.

Hvad er tegnene på hallux valgus?

De første tegn på hallux valgus er, at storetåen ikke retter sig ud, når man står med bare fødder. Foruden de kosmetiske gener er det primære symptom smerter.

Der udvikles desuden ofte forfodsplatfod, og patienten kan få sværere ved at gå normalt. Herudover ses der rødmen, hævelse, vabler og eventuelt hård hud over stedet. Endvidere kan storetåen klemme de andre tæer, og påføre disse fejlstillinger. Det kan ske, at 2. tå presses opad, så den bliver liggende ovenpå storetåen. Der kan også opstå ligtorne, om følge af ændringerne af tæernes placering.

Hvordan undgår jeg en skæv storetå?

Den indlysende anbefaling er, at bruge fodtøj med god plads til forfoden og tæerne. Mange mennesker sætter det dog højt at gå i spidse sko, og for disse kan træning af storetåens muskler være en god ide. Træning er specielt godt, hvis man har medlemmer af den nære familie med lidelsen, eller har den korte, brede fodtype. Under alle omstændigheder bør skoen være stor nok til foden, og hælen bør ikke være højere end 4-5 cm.

Hvordan behandles det?

Lidelsen er som nævnt let at undgå, så længe man benytter skotøj i en passende størrelse. Træning af fødderne er også med til at forebygge sygdommen.

Er skaden først sket, er den primære behandling stadig konservativ, dvs. at man forsøger sig med et omhyggeligt valg af skotøj, hvor der i højere grad tages hensyn til fodens facon. Eventuelt tilføjer man også et korrigerende indlæg.

Viser den konservative behandling sig at være utilstrækkelig, er næste skridt operation. Ved operationen benytter man sig typisk af det såkaldte ”Chevron indgreb”, hvor man skærer stykker af storetåstrålens knogledele, og sætter de nye flader sammen igen, med det resultat, at tåen rettes op og foden gøres smallere. Til indgrebet hører typisk også en opstramning af grundleddets ledkapsel, samt indgreb på tåens indadvendende og udadvendende side-ledbånd, som henholdsvis opstrammes og løsnes. Herved rettes tåen op, for det meste med et godt resultat.

Opmærksomheden på passende fodtøj må dog ikke ophøre efter operationen, da der er stor risiko for tilbagefald af sygdommen.