En knyst er en tilstand, som kan opstå de steder, hvor fodtøjet forårsager tryk på et af fodens naturlige fremspring. Der er tale om en betændelsestilstand af den slimsæk, som omgiver det givne led. Slimsækken bliver efter længere tids tryk betændt og irriteret, hvilket får den til at hæve op og blive fast i konsistensen, samtidig med at den bliver rød og meget øm.
Der kan også opstå fejlstilling af leddet, som det fx ses ved skæv storetå med knyst. Betændelsen kan komme og gå eller blive permanent, og selve fremspringet kan vokse så meget i størrelse, at patienten kan få svært ved at finde skotøj, der passer.
Det skal understreges, at lidelsen ikke alene opstår som følge af uhensigtsmæssigt fodtøj. Det vil sige sko, der klemmer foden og sætter fodens små stabilitetsmuskler ud af spil. I særdeleshed smalle, spidssnudede damesko med høje hæle kan danne knyster, og 9 ud af 10 knystpatienter er da også kvinder. Tilstanden kan være arveligt og kan også være betinget af andre fejlstillinger, der gør vi belaster storetåens grundled forkert.
Der er dog visse nogle patienter som har større risiko end andre. Formen på foden spiller nemlig ind på sandsynligheden for knystudvikling. For eksempel har korte, brede fødder højere risiko for knyster ved storetåen og lilletåen (skrædderknyst), lange, smalle fødder har større risiko for udvikling af knyster ved hælen, mens en fod med høj vrist er disponeret til knystudvikling på indersiden af vristen, omtrent midt på foden (træskoknude). Det anslås, at omtrent halvdelen af alle kvinder udvikler knyster i større eller mindre grad.
Nedenfor er en liste over de mere almindelige knysttyper, der findes:
Storetåknyst: Knystdannelse på storetåens grundleds inderste del. Ses tit med fejlstilling af storetåen.
Lilletåknyst: Knystdannelse på fodens yderside ved lilletåens grundled.
Hælknyst: Knystdannelse på hælen, typisk som følge af fodtøj, som er for kort.
Vristknyst: Knyst på midten af vristindersiden. Opstår tit som følge af fodtype med høj vrist, så fodtøjet derved trykker på vristen.
Det primære symptom er smerter fra stedet. Derudover kan patienten have tiltagende svært ved at gå normalt, og ved at finde fodtøj der passer, uden at klemme knysten. Der kan desuden ses rødmen, hævelse og eventuelt vabler og hård hud over stedet.
Der kan optræde mere specifikke symptomer, afhængigt af hvor på foden knysten er ved at opstå. For eksempel kan der, som nævnt, opstå fejlstilling af storetåen, som igen kan medføre forfodsplatfod eller skævhed af de andre tæer.
Fodtøj: Som nævnt ovenfor opstår knyster først og fremmest som en reaktion på for småt eller for snævert fodtøj. Første skridt mod at forebygge knyster er derfor, at benytte fodtøj med god plads til foden – både i længden og bredden. Man bør derudover tilstræbe at undgå sko med meget hæle, dvs. højere end 4-5 cm, da de lægger et stort pres på forfoden fremad i skoen.
Fodgymnastik:
En del af det at have en sund fod, er at have en stærk fod. Fodgymnastik kan være med til nedsætte risikoen for udvikling af skæve tæer og knyster.
Aflastning:
Der findes forskellige former for aflastende og/eller støttende hjælpemidler, som kan bremse udviklingen eller begrænse symptomerne. Tal med din fodterapeut om dine muligheder.
Skotøj:
Valg af skotøj med tilstrækkelig plads til fødderne kan afhjælpe en del af smerterne fra knyster, idet betændelsen efterhånden vil aftage i takt med at trykket på slimsækken mindskes.
Fodgymnastik:
Ligesom fodgymnastik kan forebygge knyster, kan det også afhjælpe problemerne efter skaden er sket. Effekten består i at modvirke det skæve træk omkring leddet, som er en af de tilgrundliggende årsager til knystdannelsen, særligt ved knyst med skæv storetå.
Operation:
Kan være sidste udvej ved særligt svære tilfælde, hvor de andre behandlingsmuligheder ikke har vist sig tilstrækkelige.
