Severs syndrom er en smertefuld overbelastningstilstand i og omkring den bagerste del af hælbenet. Smerten opstår ved gentagne belastninger i form af træk i akillessenen og/eller stød mod hælens bløde vækstzone – fx i forbindelse med sport.
Tilstanden rammer især børn og unge i alderen 9-14 år, der er sportsaktive. Børn, der dyrker sport flere gange om ugen, er mere udsatte. Severs syndrom ses specielt blandt børn, der går til fodbold, håndbold, gymnastik, badminton og anden form for idræt, hvor børnene løber og springer.
Udviklingen sker over tid, og viser sig ved ømhed og smerter omkring hælens bageste del under og efter aktivitet. I alvorlige tilfælde må børnene helt opgive at gå til sport pga. hælsmerter. Hos nogle børn rammer tilstanden kun den ene hæl, hos andre bliver begge hæle ramt.
Severs syndrom er en overbelastnings- og vokseværksproblematik, og derfor kan man lindre smerterne ved at aflaste foden. Severs syndrom går over af sig selv, når foden er fuldt udvokset og vækstzonen lukket, og de fleste børn får ingen mén.
Det er ikke farligt at dyrke sport, når man har Severs syndrom, men det kan være meget ubehageligt for barnet.
Det kan i nogen tilfælde hjælpe at behandle akutte hælsmerter med is lige efter fysisk aktivitet. Ligesom tapening med fast, hvid sportstape kan samle fedtpuden under hælen og lindre smerterne, når barnet er aktivt. Indlægsbehandling, hvor hælen aflastes i skoen, er desuden en behandlingsmulighed.
Forfatter: Michaela Søllingvraa, fod- og fysioterapeut
Köhlers sygdom er det man i medicinske termer kalder en ”aseptisk knoglenekrose” af bådbenet, altså knoglevævsdød uden indblanding af bakterier.
Årsagen til udviklingen er indtil videre ukendt. Det menes dog, at sygdommen opstår ved at knoglens blodforsyning afklemmes, så knoglen svækkes og efterhånden brydes i stykker. Det fører til smerter i mellem- eller forfod. Sygdommen, som er ret sjælden, ses typisk hos børn under 5 år og ellers op til 10 år.
Smerter i bådbenet debuterer oftest hos børn under 5 år, og viser sig ved ømhed over indersiden af mellemfoden eller forfoden, som er der hvor knoglen sidder. Der kan samtidig ses hævelse over knoglen, og den er øm ved berøring. Barnet vil tit gå på ydersiderandene af foden, for at formindske trykket på knoglen.
Formålet med behandlingen er først og fremmest aflastning af foden. Dette gøres i reglen med en aflastende gips i 6-8 uger, efterfulgt af et svangstøttende indlæg i nogle uger. Med denne behandling kan varigheden af symptomerne som regel holdes til under 3 måneder, og knoglen udvikler sig hos de allerfleste normalt.
Sygdommen, som også kaldes Köhler II fordi de to minder meget om hinanden, er smerter i forfoden, som opstår på grund af nedbrydning af knoglehovedet på én af mellemfodsknoglerne, typisk nummer to, sjældnere nummer tre (tæer nummereres således, at storetåen er første tå, mens lilletåen er femte).
Sygdommen, som er sjælden, rammer typisk yngre voksne, hyppigst kvinder. Årsagen til udviklingen er uklar, men en anerkendt teori er, at sygdommen udvikles som resultat af belastning af knoglehovedet med afklemning af blodforsyningen.
Som nævnt vil patienten mærke smerte fra den påvirkede knogle, typisk i forbindelse med bevægelse af leddet. Rødmen, hævelse og indskrænket bevægelighed er også hyppige fund, og knoglen vil desuden være øm ved berøring. Diagnosen kan tit stilles ud fra røntgenundersøgelse.
Behandlingsmålet er at patienten skal blive symptomfri, og at knoglen skal hele op. Ofte er behandling ikke nødvendig, og aflastning er tilstrækkeligt til at afhjælpe symptomerne. Eventuelt kan gipsaflastning komme på tale, men patienten kan selv afhjælpe symptomerne ved hjælp af et aflastende/støttende indlæg i skoen.