Spidsfod er en tilstand, hvor man går på tæer og hælen ikke rører underlaget – hvilket er årsagen til at lidelsen tidligere var kendt som ”hestefod”.
Hvad forårsager spidsfod?
Årsagen til spidsfod er typisk forårsaget af en medfødt forkortet lægmuskel – i daglig tale tit omtalt som ”stram akillessene”. Herudover kan det skyldes forskellige former for lammelser, herunder spastiske, samt muskelsvind.
Hvad er tegnene på spidsfod?
Som regel opdages tilstanden på børn, når de omkring etårsalderen begynder at gå. Det er normalt at børn den første tid går på tæer, men fortsætter dette gangmønster, må tilstanden mistænkes. Patienter med lidelsen forsøger tit at oprette normal fodstilling ved at dreje fødderne udad og samle knæene (valgusstilling eller ”kalveknæ”).
Hvordan behandles det?
Mildere tilfælde hos børn kan behandles med manipulationer og natlig bandagering eller skinne, som fastholder foden i den rigtige postition.
Ved sværere tilfælde, og særligt ved spastisk lammelse, kan behandlingen være en såkaldt ”dynamisk skinne”, som er en speciel skinne, der tillader patienten at bevæge foden og som typisk bæres i dagtimerne.
Ved spastisk lammelse forsøger man sig desuden ofte med indsprøjtning af Botox®, som har vist sig, at hjælpe med at afslappe musklerne i benet.
Hvis ovennævnte ikke er nok til at oprette normal stilling, er behandlingen forlængelse af akillessenen, som ofte kan gøres ved hjælp af tre små snit gennem huden, hvor senen skæres delvist over tre forskellige steder. Det får fibrene til at glide lidt mellem hinanden, og derved forlænges senen. Operationen foregår i narkose, og man får gips på i 6 uger efterfølgende. I enkelte tilfælde er man nødt til at lave en større opsplitning af akillessenen, for at forlænge den tilstrækkeligt.
Livet med spidsfod
Efter operation og den efterfølgende periode med gipsning af benet, må man forvente at en del af muskelvævet i underbenet er forsvundet, så en god genoptræning er vigtig.