Fodaftryk fra de sidste 300 år
Gemt i en kælder i Hellerup findes en unik samling af fodtøj, der dækker udviklingen fra 1700-tallet og frem til i dag. Kælderen byder på næsten 300 års faglighed, og rundviser, Flemming Pedersen, ledsager oplevelsen med gode anekdoter.
I udkanten af Hellerup, klos op ad Tuborgvej og motorvejen mod Helsingør, ligger Kjøbenhavns Skomagerlaugs gamle, agtværdige stiftelse. Ejendommen på Vespervej blev bygget i 1931 med 38 lejligheder, som aldrende skomagere eller deres enker kunne søge fribolig i. I dag er det en almindelig udlejningsejendom, selvom der fortsat er efterkommere af skomagere blandt beboerne.
Kongelige støvler
Skomagerlaugets daværende oldermand, Wilhelm Malmqvist, havde samlet på sko af særlig betydning siden slutningen af 1800-tallet, og han stod bag etableringen af skomuseet i ejendommens kælder i 1934. Her er udstillet fodtøj helt tilbage fra 1700-tallet, og selv Dronning Ingrid har været på besøg, da emner fra Kongehuset fandt vej til kælderens samling. De Kongelige effekter tæller bl.a. støvler fra Christian 4. og Kejserinde Dagmar.
Viceoldermandens skoanekdoter
Flemming Pedersen er viceoldermand i Skomagerlauget og skomager af tredje generation. De sidste år af arbejdslivet er henlagt til privaten, hvor han har indrettet sit træskoværksted – Danmarks sidste. Det er bl.a. ham, der viser rundt i kælderen, når interesserede henvender sig. Han deler tjansen med to andre pensionerede skomagere.
Jeg kan fortælle i timer, hvis jeg får lov,” griner han.
Han har en alder, hvor han stadig kan huske mange af de mennesker, anekdoterne omhandler, ligesom han kan huske, da København var fyldt med selvstændige skomagere og skofabrikker.
Peter Freuchens træben og Spies’ læster
På udstillingen finder du bl.a. journalist og opdagelsesrejsende, Peter Freuchens, træben. Polarforskeren havde i 1923 fået sat sit ene underben af på grund af forfrysninger, så han de sidste 24 år af livet måtte gå med den stive protese. Men det havde også sine fordele.
Det siges, at Freuchen var på togtur med vennerne, Povl Sabroe (Den Gyldenblonde) og polarforskeren Knud Rasmussen. De hyggede sig i en kupé med at dele gamle minder og anekdoter. Da de kom til Odense, steg et par meget talende kvinder på, og det passede ikke rigtig Freuchen. Så han begyndte at slå stifter i sit træben gennem buksestoffet, mens han udstødte mærkelige klagelyde. Så fandt kvinderne en anden kupé,” siger Flemming Pedersen.
Hvis man kigger godt efter, kan man se små huller i træet, der kunne stamme fra den lille udflugt. På museet finder du også læsterne til rejsekongen, Simon Spies,’ sko. En lokal ortopædiskomagermester på Nørrevold tog mål af diabetikeren Spies’ fødder i lejligheden over Hotel Mercur. Spies bestilte fire par sko ad gangen, 12 om året, og læsten kom i brug 115 gange, før Spies’ død i 1984.
Thalidomidbørnene
Netop det specialiserede håndværk er repræsenteret med flere eksempler på sko til misdannede fødder. Her findes bl.a. sko fra de såkaldte thalidomidbørn, der dukkede op i 1950’erne. De var født med misdannelser på hænder og fødder på grund af det præparat, deres mødre under graviditeten havde taget mod morgenkvalme – fuldstændig uvidende om konsekvenserne. Museet har også flere eksempler på svendestykker og de ypperste eksempler på skomagerhåndværket.
Vi har en samling af de sko, Danmark havde med på Verdensudstillingen i Paris i 1889. De er virkelig flot udført og ligner næsten noget, der kunne have været lavet i dag. Det var jo først i 1880’erne, at man begyndte at lave forskel på højre og venstre fod, når man lavede sko, og her var Danmark klart foran. Det vakte opsigt,” siger Flemming Pedersen.
Museet laver grupperundvisninger, der kan bestilles ved henvendelse til Flemming Pedersen. Der er mere at læse på kbh-skomagerlaug.dk.
Artiklen er fra magasinet Gå Godt 1-2020, som er udgivet af Danske Fodterapeuter.