Passer skoen?

Børnefødder er meget bløde og fleksible fra fødslen, og i de første 16 år af et barns liv udvikler de sig konstant. Fx er alle børn platfodede fra fødslen, fordi de har en naturlig fedtpude under svangen, som forsvinder i fire-femårsalderen.

Børns fødder vokser i ryk og er ekstra udsatte over for for små sko, der generer fødderne og kan hæmme barnet i at gå naturligt. Derfor bør du cirka hver tredje måned tjekke, om dine børn er vokset ud af deres sko.

Kriterier for gode børnesko

Når du skal vælge børnesko, er der en række kriterier, der er gode at være opmærksom på til en start. Gode børnesko skal helst :

  • Være bøjelige i sålen
  • Være af åndbare materialer
  • Have fleksibel og skridsikker sål
  • Have en fast hælkappe – undgå de indadbøjede
  • Være flade til hverdagsbrug.

Sådan tjekker du, om skoen passer

Når du har fundet et par sko, der opfylder de nævnte kriterier, kan du give barnet begge sko på, og lade det bevæge sig rundt. Tjek derefter om skoene:

  • Kan spændes tilstrækkeligt ind med justerbar lukning
  • Sidder til omkring hælen og henover vristen
  • Giver plads til at tæerne kan bevæge sig – både i højden, bredden og i længden
  • Brug en skabelon af dit barns fødder til at tjekke størrelsen (se længere nede i teksten hvordan).
  • Tage indersålen ud af skoen – det kan man på langt de fleste børnesko – og se, om skoen passer til dit barns fødder i bredden og i længden. Der skal også være plads til 1,2-1,5 cm i vokse- og rutsjetillæg i lukkede sko, lidt mindre i sandaler.

Lav skabeloner dit barns fødder

Du kan lave en skabelon af dit barns fødder, som du kan bruge, når du skal vælge sko til dit barn.

1. Stil barnet på et blankt stykke papir, så du kan tegne et omrids af fødderne. Hold blyanten lidt skævt på siderne af foden, da skabelonerne ellers bliver bredere end nødvendig

2. Klip skabelonerne ud.

3. Tag skabelonerne med i skobutikken, som gør det nemt at tjekke om de sko, I kigger på passer eller er for smalle, brede eller for korte.

4. Tjek også, at højden på skosnuden er tilstrækkelig, at skoen har en fast hælkappe til at styre dit barns fødder og at sålen er bøjelig, så fødderne kan bevæge sig mest muligt. Er du i tvivl bør du rådføre dig med din fodterapeut.

Find en fodterapeut i nærheden

Indtast dit postnummer eller din by og få en liste over fodterapeuter i nærheden af dig.

Find en fodterapeut

Læs også

Børn kan – ligesom voksne – have fejlstillinger i fødderne. Hos børn kommer fejlstillinger dog ofte til udtryk på en lidt anderledes måde end hos voksne. Læs her, hvad du skal holde øje med:

Sådan opdager du om dit barn har fodproblemer

Sidebar
Sidebar