Platfod(Latin: Ples Planus)
Hvad er platfod?
Den latinske betegnelse pes planus betyder ”flad fod”, og tilstanden er karakteriseret ved en helt eller delvis udslettet svangbue i fodsålen, som fører til, at hele fodsålen berører underlaget, og ikke kun den yderste del, som er tilfældet ved den normale fod. Forfoden er drejet udad, og den ydre fodrand står mere yderligt, end den yderste knyste. Tit ses hælen også indadvinklet. Betegnelsen platfod dækker over to tilstande, en ”bevægelig” (fleksibel/mobil) hvor svangbuen kan indstilles normalt når patienten står på tæer, og en ”stiv”(rigid), hvor svangbuen ikke kan rettes ud.
Det skal nævnes, at der ofte ses flade fødder hos børn. Dette er et naturligt fænomen, som opstår pga. den store smidighed ved børns ledbånd. Ved forskellige tests kan det afsløres at den flade fod er ”fleksibel”, hvorved man nøjes med at observere barnets udvikling. Typisk opnås den voksne stilling af foden i 4-5-årsalderen, og foden udvikles uden problemer.
Hvem får platfod?
Lidelsen kan være primær, hvorved den typisk er medfødt og arvelig, og kan ses sammen med andre deformiteter af ben og fødder.
Der ses også sekundære former, hvor fejlstilling opstår indirekte som følge af problemer med andre strukturer, som indvirker på foden.
For eksempel
- For kort akillessene, som medfører overbelastning af fodsålens senestrøg ved gang, hvorved fibrene udstrækkes, så platfoden opstår.
- Nervelidelser som rygmarvsbrok (meningocele) og spastisk lammelse
- Sammenvoksede forfodsknogler
- Overrivning eller svaghed af m. tibialis posterior, som er en af underbenets vigtigste stabiliserende muskler, og hvis funktion er at oprette foden.
- Knoglebrud i bag- eller mellemfod
- Polio eller leddegigt
Hvad er tegnene på platfod?
Flade fødder hos børn – undersøgelse
Den fleksible, flade fod hos børn er som regel ikke symptomgivende, og barnet kommer kun til lægen pga. det iøjnefaldende udseende. De symptomgivende tilfælde viser sig typisk ved at barnet hurtigt bliver træt, og mister modet på at gå. Der kan eventuelt være smerter til stede. Det er let at undersøge for om barnets fod er fleksibel. Dette gøres ved at bede barnet stå på tæer, og derefter kigge på hælene. Vinkles de indad (hælsålerne peger indad) er platfoden bevægelig, og der er ingen grund til bekymring.
Hvis deformiteten ikke er af den fleksible type går man i gang med undersøgelser for andre årsager til den flade fod, bl.a. muligheden for stram akillessene. Herudover undersøges fodledenes bevægelighed, samt eventuelle smerter i foden. Smerter som ikke umiddelbart giver mening i forhold til det kliniske billede giver anledning til røntgenbillede, for at klarlægge årsagen. Der kan f.eks. være tale om et brud eller andre skader, ligesom et røntgenbillede kan afsløre eventuelle medfødte deformiteter. Skoene undersøges også for abnormt slid (slid på indersideranden af skoen), og endelig kan en undersøgelse af nerve- og muskelforhold komme på tale.
Platfod hos voksne
Fejlstilling hos voksne giver i højere grad end hos børn anledning til gener, idet foden er udsat for større belastninger. Symptomerne består typisk af smerter i mellemfod eller lægmuskulatur.
Hvordan behandles det?
Det kan din læge gøre
Overordnet set skal lidelsen kun behandles hvis den er symptomgivende – dette gælder både for børn og voksne. Børn under 4 år behandler man typisk ikke, og aldrig ved den fleksible form. Smerter opstået pga. korterevarende overbelastning, afhjælpes ved aflastning af foden i syv dages tid.
I de tilfælde hvor lidelsen er opstået sekundært til nerve-muskellidelser som rygmarvsbrok, polio eller spastisk lammelse, eller ved meget svær platfod hos ældre børn, kan det komme på tale at operere. Operationen er ret kompliceret, og omfatter tilskæring af knogledele på forskellige steder for at sikre optimal bevægelse af leddene efterfølgende.
Det kan din fodterapeut gøre
En del patienter kan have gavn af et besøg hos en fodterapeut, som kan udskrive et indlæg, der støtter fodens svangbue og sikrer jævn belastning af fodsålen. Børn og unge med fleksible platfødder skal have indlæg, der retter hælbenet op for at sikre normal gangafvikling.
Patienter med rigide platfødder i mildere former kan også have glæde af sådanne indlæg, mens patienter med sværere tilfælde skal have specialfremstillede indlæg, eventuelt specielle ortopædiske sko.