Åreforkalkning medfører gradvis forsnævring af blodårerne og udvikles langsomt gennem mange år. I starten har man ingen symptomer.
Åreforkalkning opstår primært, fordi fedt eller kolesterol aflejrer sig i årene. Efterhånden som mere kolesterol aflejres, aflejres der også calcium, hvilket gør karvæggene tykkere og stivere.
Efterhånden vil blodgennemstrømningen mindskes, hvilket kan føre til blodpropper i fx hjerne, hjerte, ben, forårsage iltmangel eller krampelignende fornemmelser i læggene, når man går. Åreforkalkning kan i værste tilfælde føre til koldbrand og amputation, hvis blodforsyningen går helt i stå.
Årsager til åreforkalkning
De vigtigste risikofaktorer er:
- Rygning
- Højt kolesteroltal
- Højt blodtryk
- Diabetes
- Arvelighed.
Hvis man har nære slægtninge med hjerte- eller kredsløbssygdomme og forhøjet kolesterol, bør du tale med din læge om at holde øje med dit kolesterol, dit blodtryk og tjekke for diabetes.
Sværhedsgraden af åreforkalkning øges med alderen.
Symptomerne på åreforkalkning
Man mærker næsten aldrig symptomer på åreforkalkning, før skaden er sket. Når symptomerne dukker op, er det fordi visse dele af kroppen får for lidt blod.
I forhold til ben og fødder, så kan åreforkalkning give smerter i fødder, ben og balder, når man går. Det kalder man vindueskiggersyndrom, fordi patienterne får så mange smerter i benene ved gang, at de får brug for hyppige pauser, som om de kigger på vinduer. Den latinske betegnelse for vindueskiggersyndrom er claudicatio intermittens. Derudover kan du også opleve at få:
- smerter i benene, når du ligger ned, især om natten, som lettes ved at tage fødderne ud over sengen eller sætte dig op
- bleg, tynd og glinsende hud på benene samt hårvækst på benene, der forsvinder
- nedsat eller manglende puls i fødderne og ben, der kan føles kolde
- sår på fødder eller underben, der har svært ved at hele
- pludselige, meget stærke smerter på grund af en blodprop.
Behandling af åreforkalkning
Forskning tyder på, at åreforkalkningen kan bremses og muligvis forbedres, hvis man ændrer livsstil. Nøglen hertil er at stoppe med at ryge, spise sundt, dyrke motion, og hvis det er relevant supplere med medicin for højt blodtryk, sukkersyge eller kolesterol. Særligt rygestop mindsker risikoen for åreforkalkning betragteligt. Jo før du går i gang med at forebygge, før symptomerne kommer, jo bedre.
Har du først fået vindueskiggersyndrom, kan du gå dig til en forbedring af din tilstand ved at presse dig selv til at overvinde smerterne. Det værste, du kan gøre, er at blive inaktiv. Det vil kun føre til, at tilstanden forværres. Nogle kommuner tilbyder 3 måneders superviseret gangtræning, som kan give dig det første skub til at komme i gang.