Syndaktyli er den medicinske betegnelse for en medfødt sammenvoksning af tæer eller fingre. Man inddeler traditionelt i komplet/inkomplet og simpel/komplex syndaktyli:
- Komplet syndaktyli: sammenvoksning af tæerne helt op til tåspidserne.
- Inkomplet syndaktyli: sammenvoksning af tæerne op til et sted mellem tåspidserne og det normale sted hvor tæerne adskilles.
- Simpel syndaktyli: Er betegnelsen når kun hud og bløddele er sammenvoksede.
- Kompleks syndaktyli: Betegner en komplet sammenvoksning inklusiv knogle og negle.
Sammenvoksede tæer er normalt i visse dyrearter, for eksempel har kænguruen kompleks syndaktyli på fødderne. Hos mennesker er fænomenet dog mere sjældent, og rammer kun 1 ud af 2000. Hos omtrent halvdelen af disse ses der sammenvoksning på begge fødder, mens der hos 10-40 % er familiær forekomst. Mænd rammes en smule hyppigere end kvinder, og til tider ses det, som led i et syndrom, hvor der også er andre medfødte abnormiteter.
I fosterlivet, når tæerne stadig er helt nydannede, er de stadig sammenvoksede. Omkring uge 16 sendes der dog signal om, at huden mellem tæerne skal opløses, så tæerne kan få deres rigtige form. Processen, hvor kroppen med vilje opløser sine egne celler kaldes ”apoptose”, der dækker over en programmeret celledød, som altså er en proces der sørger for, at kun de uønskede celler fjernes, mens de ønskede forbliver uskadte. Denne proces stopper hos nogle enkelte lidt for tidligt, og derved opstår syndaktyli.
Det er vigtigt at understrege, at syndaktyli hverken er farligt eller indskrænker fodens funktion. Det er en udelukkende kosmetisk gene, som mange vælger at leve med.
Behandling er i de fleste tilfælde slet ikke nødvendig, idet fodens funktionalitet er helt normal, og patienten ikke generes fysisk af sammenvoksningen. Nogle vælger dog at blive behandlet på grund af den kosmetiske gene. Dette foregår ved en operation hvor tæerne skilles ad, og der transplanteres hud fra et andet sted på kroppen til de steder på tæerne hvor der mangler.
Sammenvoksede fodknogler (latin: tarsal coalitio eller coalitio pedis)
Tarsal coalitio er en mere eller mindre komplet sammenvoksning af to eller flere knogler i foden. De hyppigst involverede knogleled er bådbenet (naviculare) og hælbenet (calcaneus) eller hælbenet og rullebenet (talus).
Sammenvoksning af fodknogler er en ret almindelig tilstand, som rammer ca. 1 % af befolkningen. Mange mærker slet ikke noget usædvanligt til deres fødder, og opdager aldrig at de har det. I cirka halvdelen af tilfældene er begge fødder involveret, men selv i disse tilfælde er der mange patienter, som aldrig mærker symptomer. De som mærker coalitio, mærker som regel kun symptomer fra én af fødderne.
Som nævnt tidligere mærker en større andel af patienterne aldrig noget til deres abnormitet, og får den derfor aldrig diagnosticeret. De patienter som oplever symptomer, klager typisk over smerter i mellem- og bagfod, særligt efter belastning af foden, f.eks. i forbindelse med sport. Foden kan blive stivere, og bagfodens drejebevægelser er typisk indskrænket, hvilket gør normal funktion besværlig, og i værste tilfælde kan det medføre abnorm vækst af foden hos børn. Der kan til tider også ses platfod hos patienter med coalitio.
Da mange patienter forbliver symptomløse, skal behandling kun iværksættes, hvis der er symptomer til stede.
Hvis symptomerne består af kortvarige smerter efter uvant belastning, forsøger man sig tit med aflastning og eventuelt gågips i tre uger.
Er smerterne mere vedvarende opererer man typisk foden.