Hvad ved mænd egentlig om at gå i høje hæle?

Spørger kvinden bag skofirmaet, Roccamore, Frederikke Schmidt, som designer stiletter, der er til at holde ud at gå i. Hun var træt af at kæmpe sig gennem dagen i ubehagelige stiletter skabt af mænd, der ikke mærker virkningen af deres produkt, og satte sig for at prøve at gøre noget ved det.

Næsten uanset, hvor du befinder dig, kan du se eller møde en kvinde i stiletter. Det kan være på kontoret, i supermarkedet, på en café eller måske skal du bare sænke blikket og kigge ned på dine egne fødder for at få øje på de nærmeste par høje sko.

For hæle er in, og det er de færreste kvinder, der kan sige sig fra for at have minimum et par af de ekstravagante sko i skabet. Men er du stiletgænger, ved du også, at det kan være forbundet med stort ubehag og trætte fødder at trave gaderne tynde på de ti centimeter høje hæle, og du kender nok også til glæden ved at komme hjem fra arbejde eller en fest og sparke skoene af, nærmest inden du når ind ad hoveddøren. Men det tager man med, for sådan er det jo. Eller hvad?

Ikke nødvendigvis, hvis man spørger Frederikke Schmidt, som er kvinden bag skofirmaet, Roccamore. Men inden vi kommer til den moderne stilet, og hvordan det måske kan lade sig gøre at kombinere den tyndhælede sko med komfort, så skal vi på en rejse tilbage i tiden. For hvordan er det egentlig blevet mange moderne kvinders normal at presse sig ned i ukomfortabelt fodtøj?

Mere end bare fodtøj

Allerede tilbage i 1400-tallet begyndte kvinder at hæve sig op i luften for at markere deres sociale status. Og netop statussymbolet i hælen har gennem tiden været et tema. Op gennem både 16- og 1700-tallet brugte både mænd og kvinder enten hælens højde eller farve til at vise deres position. Med tiden valgte mænd dog en fladere sko til og overlod legen med de højhælede til kvinderne.

Da vi når efterkrigstiden efter første verdenskrig, hvor mange unge mænd har ladet livet, og der bliver konkurrence om de resterende unge herrer, bliver den høje sko et våben i den kamp. Stiletten bliver forbundet med noget sexet mere end et billede på kvindens plads i samfundets hierarki. Den forestilling holder ved til længe efter anden verdenskrig, hvor den frække sko gik ind i hjemmet og blev en del af husmoruniformen.

Efter en nedgangsperiode for stiletten kom den tilbage med et brag i 80’erne, og selvom moden i dag også giver meget plads til streetstyle, og mærker som Nike og Fila har kronede dage, fylder stiletten stadig meget i samfundet og i kvinders garderober. Om årsagen til, at kvinder køber dyre, ukomfortable sko, skal findes i historien, i forfængelighed, i et ønske om opmærksomhed eller selvforståelse kan være svært at give et svar på. Men stiletten er nok kommet for at blive, og måske er vi på vej ind i en ny epoke af dens historie, som kvinder i fremtiden kan se tilbage på med hjertevarme følelser.

Som kvinde ved hun, hvad kvinder vil have

For mens hælhøjde og form har skiftet gennem tiderne, har et grundlæggende vilkår været, at høje sko bare ikke er ligeså behagelige som flade. Nogle er faktisk decideret modbydelige at gå i.

Skodesigneren, Christian Louboutin, som er kendt for sine røde såler, er berømt – og berygtet – for at sige, at hans sko ikke skal være komfortable, de skal være smukke. Og det leder os tilbage til Frederikke Schmidt og Roccamore.

Næsten alle store skodesignere er mænd, og hvad ved de egentlig om at gå i en høj hæl? De fleste af dem har nok aldrig haft en på. De laver noget, der er smukt, og så må foden klemmes ned i det bagefter. Jeg gør det omvendt: Jeg starter med fodens form, og så gør jeg det smukt bagefter,” siger hun.

Frederikke mener, at vi er nået til et sted i historien, hvor ideen om, at man skal lide for skønheden, og presse og mase kroppen til noget, den ikke er, er passé. Når det så er sagt, var det ikke, fordi Frederikke havde en forkromet plan om at forsøge at revolutionere skobranchen, da hun startede Roccamore.

Det muliges kunst

Efter næsten otte år i Italien vendte Frederikke tilbage til Danmark, klar til nye eventyr, som ledte hende til Københavns sidste håndskomager, hvor hun fik lov til at klippe klistre med såler til gravide. Hun var nemlig træt af at skulle vælge mellem komfort og elegance. Derfor begyndte hun at arbejde på en sko, der kunne samle de to i en. Da den del var på plads, var det med at få skoene fra værkstedet og ud på kvinders fødder. Måske er det intet under, at de ortopædiske stiletter blev taget rigtig godt imod. For de er ikke bare flotte ord og fup og fidus.

Undersøgt af ortopædkirurg

En videnskabelig undersøgelse fra Hvidovre Hospital har undersøgt, hvordan trykket på foden fordeler sig ved henholdsvis Roccamore og almindelige stiletter. Her viser det sig, at sålen, som understøtter de dele af foden, der ikke normalt er i kontakt med underlaget, gør, at kontaktområdet mellem fod og sål bliver større, og derved bliver trykket på foden mere ligeligt fordelt.

I undersøgelsen spurgte kvinden bag, ortopædkirurg, Jeanette Østergaard Penny, også deltagerne ind til deres personlige oplevelser med skoen.

Her vurderede deltagerne gennemsnitligt Roccamores stilet som værende mere behagelig under forfoden. Selv fortæller Frederikke, at mens hun normalt kun kan holde ud at have højhælede på i nogle timer, før hun må give op, kan hun have Roccamores modeller på en hel dag uden problem.

Så selvom hun anerkender, at en stilet aldrig vil være lige så komfortabel eller sund som en tennissko, mener hun at have skabt den bedst mulige løsning på den smukke stilet ud fra fodens behov. Og den betragtning deler Jeanette Østergaard, som klart anbefaler Roccamores stilet over den almindelige.

Det vil aldrig være bedst at gå i høje hæle, ligesom man ikke taber sig af at spise is. Det er bare sandheder, men man kan gøre det så godt som muligt,” siger Frederikke Schmidt.

Artiklen er fra magasinet Gå Godt 3-2019, som er udgivet af Danske Fodterapeuter.