Ligtorne – Anno 1700 til i dag

Snegleslim, en brændende tændstik og soda. Der har været mange alternative metoder til at fjerne ligtorne gennem tiden. Lidelsen er endda nævnt i flere litterære værker og var ifølge en ligsynsrapport fra 1925 årsag til, at en mand kastede sig ud foran et tog.

En knold eller ring af hård hud, der gør ondt og generer, når du går eller din fod støder mod noget. De fleste kender nok til ligtorne, der opstår, når fødderne udsættes for vedvarende belastning. Lidelsen kan f.eks. skyldes for små sko eller en fejlstilling i fødder og tæer. I dag er fodterapeuter dygtige til at behandle og afhjælpe ligtorne. Men sådan så det ikke ud for 300 år siden. Her var der mange alternative metoder til at behandle den ømme, fortykkede hud.

Alternative behandlingsmetoder

Start 1700-tallet: En forfader til hertugen af Portland under Kong Charles I efterlod en bog med opskrifter på at behandle ligtorne. En af dem lød: ”Skær et stykke af ligtornen væk. Prik hul i en sort snegl med en knappenål og dryp to dråber snegleslim i ligtornen. Tilsæt pulver af rød okker, og det vil klare det.”

1785: Fodterapeuten, D. Low, skrev ”Fodterapi – en videnskabelig undersøgelse af årsagerne til ‘corns, warts and onions’ – ligtorne, vorter og knyster.

1798: ”En sikker kur mod ligtorne. Tag to blade vedbend. Tilsæt eddike og lad det trække 24 timer. Anvend på ligtornen. Dette vil fjerne ligtornen uden smerte.”

Ligtorn i litteraturen

Ligtorn har haft en stor kulturel betydning gennem tiden. Det ses bl.a. i en række poetiske og litterære værker.

1597: Shakespeares ‘Romeo og Julie’: Velkommen, herrer! Kvinder, som har deres tæer. Upåvirket af ligtorne vil tage deres tørn med jer. Ah ha, min elskerinde! Hvem af jer. Vil nu nægte at danse? Hende, som er svag, Hende, sværger jeg, har ligtorne: Kommer jeg tæt på jer nu?

1700-tallet: Anonym, ‘The Cries of London’: ”Hustruer, skal jeg fjerne jeres mænds horn, Jeg skal slibe dine knive for at behage dine koner Og meget nænsomt skære jeres ligtorn væk.”

1886: John Smith MD skrev en sang med titlen ‘Quack, Quack, Quackery,’ som var publiceret i en satirisk samling af sange og vers til den medicinske profession. ”Hvilket helbreder din gigt, fjerner dine ligtorne, hjælper dine kindskæg med at vokse. Sætter gang i din lever, smører dine led og lader dine safter flyde. Kvak! Kvak! Fortsæt, der er ingen sygdom, der er så slem. Men 50 perfekte kurer til det, der kan klare hver dag.”

Kriminalsager og selvmord

I den mere bizarre genre er ligtorn også nævnt i flere kriminalsager og ligsynsreporter.

1800: Ved The Old Bailey (Londons centrale domstol fra 1674 til 1913) var John East tiltalt for overfald og røveri på vejene i London den 20. november 1800. Det blev rapporteret, at fangen havde en kniv i lommen på sin vest. Da han blev spurgt om, hvad han skulle bruge kniven til, svarede han, at han brugte den til at skære ligtorne med. East blev alligevel fundet skyldig og blev dømt til døden.

1884: På Rådhuset i 1884 førte den kommercielle rejsende, Boden, en sag om personskader på grund af en ny kur mod ligtorn. Han var blevet anbefalet kuren mod ligtorne, men behandlingen gjorde hans fod endnu værre, og han kunne ikke arbejde i tre uger. Boden krævede erstatning på 24 pund, 4 shilling og 6 pence.

1925: Ligtorne fører til en mands selvmord. En mand kastede sig under et tog på Victoria Station i London. Den eneste forklaring, man kan finde, er, at en ligtorn førte til mandens selvmord. Ligtornen fik han under krigstjeneste, hvorefter han fik udstedt en pension, som blev taget fra ham i 1923. Stævneren kommenterede, at folk tager sit eget liv af de mest trivielle årsager og nævnte en pige, der begik selvmord, fordi hun skulle bære sin mors hat til en begravelse. Han tilføjede, at herren med ligtornene måtte have fået nok, siden en ligtorn kunne føre til selvmord.

Alternative behandlingsmetoder

1811: “Effektiv metode til at udrydde ligtorne. Sæt ild til en tændstik, hold den mod ligtornen og lad den brænde, til den bliver hvid. Efter tre uger burde ligtornen være væk.”

1826: ”Kur mod ligtorne. Placer fødderne i en opløsning af soda i en halv time. Bind en passende musling til den natten over. Fjern halvdelen af skallen.”

1930’erne: Timothy White’s Annonce. Under ‘Førstehjælp for vandrere’ – Nr. 13: Kur mod ligtorne’ blev annonceret med ordene: ”Hvis du køber en flaske i dag, kan du gå, løbe og hoppe uden nogensinde at blive nervøs for de ligtorne, du plejede at have.”

1840: Et plaster, som blev anbefalet af Stanley Chemist fra Leamington Spa, skulle være opfundet af en militærkirurg. Det blev beskrevet som den mest smertefri og behagelige metode. Anvisningen lød at opbløde fødderne, skrælle ligtornen af og pakke plasteret omkring.

1850: Lewis Durlacher, en respekteret fodterapeut i det 19. århundrede satte fokus på problemet med kvaksalveres metoder til at behandle fødder i hans publikation fra 1850: ‘Foden, dens smerte og udfordringer.’ ”Folk fra offentligheden kan ikke skelne mellem kompetente praktikere og empiri. De burde blive beskyttet enten ved lov eller gennem licenser til dem, der har fodterapi som en væsentlig del af deres medicinske uddannelse.” Det var dog ikke før 1932, at det, vi i dag kender som Danske Fodterapeuter, blev stiftet og sørgede for rammer for faget, og at fagområdet udviklede sig.

Kilde: PodiatryNow

Artiklen er fra magasinet Gå Godt 1-2020, som er udgivet af Danske Fodterapeuter.