Marie skulle lære at gå igen

Da Marie Juhl Ruhoff Larsen var teenager, gik hun i smarte, men usunde sko. De belastede hendes fødder og krop og for at komme af med smerterne, skulle Marie smide de elskede sko ud og igennem et forløb for at lære at gå korrekt igen.

Forfængelighed er en af de syv dødssynder. På trods af det er det nok de færreste, der kan sige sig fri for at gå bare lidt op i, hvordan de tager sig ud. Det kan være i den måde, de sætter deres hår. Det tøj, de tager på. De sko, de går i.

Teenagere er ingen undtagelse i forhold til forfængelighed. Nogen vil måske faktisk påstå, at de er en særlig forfængelig race, fordi de prøver at finde ud af, hvem de er, hvordan deres stil matcher det, og samtidigt helst ikke skal skille sig for meget ud og give andre ammunition til at drille.
Men særligt, når det kommer til fodtøjet, kan det give problemer, hvis man udelukkende går efter udseendet. For den forkerte sål og manglende støtte kan give anledning til forkert gang, der kan give smerte i både fødder og resten af kroppen. Det oplevede Marie Juhl Ruhoff Larsen efter nogle år med de forkerte sko.

Jeg gik i de der klassiske sorte Reebok-sko, som bare var så smarte dengang, og som alle gik i. Problemet var bare, at de havde en helt flad sål, som gjorde, at jeg gik på ydersiden af foden, og resten af min krop kompenserede for det,” siger Marie.

I dag er hun 23 år gammel, har fået styr på sin gang og tænker over sit fodtøj. Men det krævede en målrettet og langvarig indsats at få bugt med skaderne.

Følte sig som en vraltende and

I midten af sine teenageår trænede Marie badminton på højt plan. Det betød mange dage om ugen i hallen, og på et tidspunkt begyndte hun at få ondt særligt efter træning. Ondt i knæene. Ondt i hoften. Det føltes også som om, hun gik på glas. Smerterne fik hende til at opsøge egen læge, som henviste hende til en fodterapeut.

Jeg kom ind, og så fik hun mig til at gå frem og tilbage, og det gik hurtigt op for fodterapeuten, at jeg gik helt forkert, og at det lagde et pres på min krop, som var årsagen til smerterne,” siger Marie.

Hun begyndte et forløb, der skulle lære hende at gå korrekt igen. Over det næste år gik hun til månedlige kontroller, og derhjemme øvede hun sig foran spejlet. I starten føltes det meget mærkeligt for hende, fordi det var blevet naturligt at gå på ydersiden.

– Jeg syntes, det var som om, jeg vraltede som en and – numsen skubbet bagud og knæene indad, men der gik nok kun en måneds tid, før jeg begyndte at mærke en forskel.

Det blev nemmere at dyrke badminton, og hun havde mindre ondt dagen efter, hun havde været i hallen. ‘Glasskårene’ under fødderne forsvandt også langsomt.

Hård afsked

Det var selvfølgelig ikke gjort med øvelser alene, selvom det var en stor del af det. Marie skulle også skille sig af med sine højtelskede Reeboksko, og så fik hun nogle indlæg, der gav den tiltrængte støtte under svangen. Det var en hård afsked, og for en 14-årig pige var det mildest talt ikke sjovt at være nødsaget til at gå i gode løbesko hele tiden.

Der bliver lavet nogle pæne løbesko i dag, men dengang var de altså ikke særlig smarte, og det var noget, jeg blev drillet med. Jeg var faktisk ved at gå tilbage til de gamle sko på et tidspunkt, men lod i sidste ende være,” siger hun.

Løbeskoene, som blev fast inventar på Maries fødder, blev godkendt af hendes fodterapeut, og i dag – knap 10 år senere – er det stadig støtten, der vejer tungest, når hun går på skojagt.

– Det var Nike-løbesko, jeg havde på dengang, og det har jeg stadig. Jeg kan ikke finde på at gå i en flad Converse eller noget lignende, siger hun.

Skoen skal passe til foden

Fodterapeut, Pia Bondorph, vil ikke pege på et særligt mærke af sko, som hun mener, er bedre eller værre end andre. For der kan være forskel fra model til model, ligesom der er forskel på, hvilken type fod man har og hvilken støtte, der er påkrævet. Generelt mener hun dog, at sneakers er bedre end høje hæle, og at nogle sneakers er rigtig gode, hvilket er heldigt, for sneakers – vel at mærke de rigtige brands og modeller – er fast inventar i mange teenagegarderober.

Der er dog nogle overordnede ting, man kan være opmærksom på i forhold til fodtyper og sko generelt.

Der er nogle udfordringer for den her gruppe i forhold til at få lukket skoene. Det kan skyldes, at man har en lille bred fod, som gør det svært, men det kan også skyldes andre ting. Det er vigtigt, at skoen sidder ordentligt på foden, så hvis ikke de kan eller gider snøre, kan man gå efter en model med lynlås eller lynlås og snører,” siger hun.

Modsat den lille brede fod er den lange smalle. Her er udfordringen ikke, at skoene er svære at få lukket, men derimod om de bliver lukket tæt nok. En anden ting, man skal være opmærksom på, er, om den unge har brug for en sko, der styrer foden eller ikke. Det betyder ikke nødvendigvis, at hele skoen skal være i et fast materiale. Det kan godt være en stofsko, så længe den har en ordentlig hælkappe – og der kan måske være nogle fordele i en stofsko. Uanset fod og udfordringer er det nemlig vigtigt at se på skoens åndbarhed, og det betyder, ifølge Bondorph, at gå udenom eksempelvis plastik.

Det vigtigste, mener hun, er altså at tage udgangspunkt i teenagerens fod, og tilpasse skoen til den og de udfordringer, der kan høre til.

Nedgroede negle og stramme muskler

Tilknyttet foden er tæerne, og på dem er negle, som en del teenagepiger giver noget opmærksomhed i form af farvet lak. Desværre ser Bondorph også, at neglene er årsag til en del problemer for teenagere.

– De får nedgroede negle. Det kan skyldes flere ting, blandt andet skoen, som kan være for smal i bredden, lav i tåkappen eller for kort, siger hun.

De nedgroede negle kan give gener og smerte, så det er vigtigt at have øje på, om skoene presser meget på neglene, eller om tæerne har en stilling, der gør, at der kommer ekstra tryk på dem. Det er svært at sætte den rigtige sko på formel, for den rigtige sko afhænger af foden, den skal på. Askepots rigtige sko var af glas, for nogen er den af stof, for andre i læder. Derfor mener Bondorph, at det er vigtigt, at man som forældre lytter til sin teenager, og tager det alvorligt, hvis de siger, at de har ondt – i knæ, hofte, ryg eller andre steder. Overvej altid, om det kan have noget med fodtøj og gang at gøre. Hun vil dog gerne fremhæve, at mange unge i dag har problemer med en stram muskulatur på hele bagsiden, grundet de mange timer siddende foran computeren.

En stram bagmuskulatur af benene giver en anden gang, som kan give overbelastninger, og derfor kan det være godt for de unge at få strukket ud,” siger hun.

Støtte frem for alt

Marie havde behov for støtte under svangen og at få korrigeret sin gang væk fra ydersiden af foden. Det krævede nye sko, indlæg, og små runwayshows for sig selv foran spejlet, indtil knæene var kommet på plads og fødderne solidt plantet i jorden. Det tog tid, men det tog også smerterne. I dag er hun selv mor til en pige på ni måneder, som snart skal tage sine første skridt. Klog af skade tænker Marie meget over, hvilke sko hun putter den lille i.

– Jeg kunne sagtens købe billige sko, hvilket på mange måder ville være smart, for hun vokser jo som ukrudt og kan ikke bruge skoene særlig lang tid, men det vil jeg ikke, for hun skal have de bedste betingelser for en ordentlig gang, siger hun.

Det er nemt for Marie at styre, mens hendes datter er lille. Anderledes svært kan det blive, når hun selv vil have indflydelse over sit look, og ligesom sin mor måske hellere vil have de smarte fremfor de rigtige sko.

Jeg ved, hvor svært det kan være at være en ung pige i grimme sko, men da jeg mærkede den forskel, det havde på min krop at få den rigtige støtte, var det det værd,” siger Marie.

Artiklen er fra magasinet Gå Godt 4-2019, som er udgivet af Danske Fodterapeuter.