Sanserne sidder under fødderne

En tur i Klovtoft Barfodspark gav en behagelig, langvarig snurren i fødderne og genkaldte en skjult erindring om noget rigtigt, der er blevet alt for uvant.

Mos, rødder, kviste, sand og småsten under fødderne kappes om min opmærksomhed, mens vindens susen i trætoppene og fuglenes kvidder er skruet en anelse mere op. Den fugtige duft af skov og sommer står tydeligt i næseborene. Med snoren i hånden går jeg langsomt og forsigtigt fremad – i blind tillid.

Fødder i fri dressur

De øvrige sanser skærpes, når man lukker øjnene. Jeg går på ”blinde-stien” i Klovtoft Barfodspark, tæt på Rødekro i Sønderjylland. Selvom vindens lette susen og den tunge duft af skovbund gør indtryk, er det meste af min opmærksomhed rettet mod fødderne.

Fødderne, der det meste af tiden er pakket ind i mere eller mindre fornuftigt fodtøj, er endelig ude i fri dressur. Frygten for at træde på noget skarpt med et tryk på over 80 kg fylder altid en del, når mine fødder ikke er pakket ind i gummi og læder. Frygten er nogenlunde lige så irrationel som min frygt for højder, for det er vist hændt én gang i mit liv, at jeg har trådt en fod til blods. Det var, da jeg barfodet vadede ud i Limfjordens hav af østersskaller. Dengang forstod jeg pludselig ideen med badesko.

Fra granitskærver til grankogler

Der er heldigvis ikke østersskaller at gå på i barfodsparken. Der er grankogler, grus, sand, muld, granitskærver, det blødeste græs og alt det andet, du finder i en skov. Det føles både uvant og helt rigtigt. Det er sådan, jeg burde bruge mine fødder og leve. Altid. Men mit liv leves ikke i en skov, og bare fødder på betonfliser i byens inferno af smadret glas og dyr og menneskers efterladenskaber, er knap så forjættende eller rigtigt.

På den lille blinde-sti føler jeg mig forsigtigt frem med forfoden, før jeg tør træde til. Selvom synet kommer i brug resten af turen rundt i parken, er skridtene stadig forsigtige. Der er anlagt en slags sanse-højbede på stierne, som er beregnet til at træde op i og gå hen over. Indholdet varierer fra grankogler til granitskærver. Næsten hver gang bedrager min hjerne mig til at tro, at det nok kommer til at gøre ondt. Og skønt der er spidse og skarpe kanter, gør det ikke ondt, når jeg fordeler trykket fra de godt 80 kg på hele min fod, størrelse 45.

Finurlig humor og hygge

Der er en del at kigge på, som kan fjerne din eventuelle krampagtige opmærksomhed på fødderne. Parkens ejer og stifter, Reiner J. W. Wieben, har en finurlig humor. Gamle mannequindukker står opstillet i sælsomme, eventyrlige opstillinger, og genbrugstræ er brugt til at etablere hvilesteder og udsmykning hist, hvor stien slår en bugt. Et stykke sti ender blindt ved en bænk med udsigt over naboens mark.

Parken fremmaner fordybelse, for besøgende lukkes kun ind i begrænset antal på fastsatte tidspunkter. Her er ro, og her er plads.

Dine fødder bliver masseret og stimuleret, så det snurrer behageligt i dem lang tid efter. Undervejs er der også vandbassiner, der er etableret efter Kneipp-filosofien. En filosofi, der har været udbredt i mange år – bl.a. i Silkeborg, da byen var kurby. I Reiners fødeland, Tyskland, er Kneipp en del af deres kurtradition og anvendes stadigvæk i dag. Filosofien er udviklet i 1800-tallet af den tyske, katolske præst Sebastian Kneipp, der mente, at vand gennem forskellige metoder, temperaturer og tryk kunne have terapeutiske eller helbredende virkninger. Filosofien bygger på fem hovedprincipper: Hydroterapi (Brugen af vand til at behandle lidelser), fytoterapi (botanisk medicin), motion, ernæring og balance.

Tilmelding nødvendig

Før Corona gik der lidt for meget Tivoli i barfodsparken, ifølge Reiner.

Der kom alt for mange mennesker, og alt for mange af de besøgende havde slet ikke tiden eller evnen til at gribe selve ideen med parken. For ideen er mere end at smide skoene og mærke skoven under fødderne. Ideen er også at søge ind i sig selv og være modtagelig for det sansebombardement, skoven giver. Tage sansebad i skoven. Snuppe et hvil i hængekøjerne eller spise en medbragt madpakke i picnicområdet.

Coronatiden gav tid til eftertanke, og nu er der kun adgang til parken gennem tilmelding i tidsvinduer à to timer. Du vil enten kunne nyde parken alene eller sammen med et begrænset antal andre besøgende. Det er også muligt at bestille en guidet rundtur i parken, hvor du introduceres for selve filosofien med parken. Ligesom føddernes betydning for mennesket, barn som voksen, bliver belyst.

En klar mission

Reiner, der påbegyndte barfodsparken i 2005, gør det ikke for pengenes skyld. Han kunne tjene en del mere ved at lade alt fortsætte som hidtil og lade alle interesserede strømme til. Men Reiner arbejder som alternativ behandler og har en klar mission: Han vil lære folk at gå rigtigt. For den tyske ortopæd og zoneterapeut med speciale i manuel terapi mener, at rigtig mange dårligdomme udspringer af foden og måden, vi går på. Hvis vi går unaturligt, forplanter skævheden sig i hele kroppen, hvorfor eksempelvis skuldersmerter eller nakkesmerter ret ofte kan have sit udspring i måden, vi går på.

Det er Reiners kongstanke, at der bør sættes ind med forståelsen meget tidligt i livet. Allerede i børnehaven skal fodens betydning for både motorik, indlæring og kropsholdning være klar for alle. Ifølge Reiner kunne det afbøde mange problemer i især bevægeapparatet senere i livet.

Lær at gå på særlig sti

Derfor er der også en særlig sti i parken, hvor Reiner af og til underviser i kunsten at gå på den, for det enkelte menneske, meste befordrende måde.

Det er ifølge Reiner aldrig for sent at blive bedre, og ingen bliver nogensinde færdiguddannet i øvelsen. Fodtøj og vaner kan hele tiden bringe os tilbage i retning af gå-vaner og en kropsholdning, der ikke er sund for os.

I barfodsparken kan du mærke efter. Mærke Jorden under dine fødder, sanse himlen over trætoppene og genkalde en følelse, der ligger et sted, dybt begravet i din erindring og biologi.

Klovtoft Kurklinik & Barfodspark
Klovtoftvej 32
6230 Rødekro

Læs mere på kurklinik-barfodspark.dk