Ny viden: 1 ud af 4 børn har problemer med fødderne
Hvis dit barn ikke vil dyrke motion og ikke er så meget for at gå, kan det skyldes de har problemer med fødderne. En ny undersøgelse fra Danske Fodterapeuter og Rigshospitalet viser, at et ud af fire børn har et eller flere problemer med fødderne.
Hvert fjerde barn har problemer med deres fødder. Det viser en ny, stor tværsnitundersøgelse, som har kortlagt 500 børn danske børns fodsundhed. Undersøgelsen, der er gennemført i et samarbejde mellem Danske Fodterapeuter og Rigshospitalet, er et af de største i verden af skolebørns fødder.
Forskningsprojektet viser, at mange skolebørn går rundt med fodproblemer, som i nogle tilfælde være smertefulde.
Resultaterne af undersøgelsen
Formålet med undersøgelsen var at afdække, hvilken tilstand danske skolebørns fødder er i.
Undersøgelsen viser også, at nogle har problemer med fødderne, der kan afhjælpes med den rette behandling. Det er især tilstande som fx fejlstillinger, nedgroede negle og fodvorter, som er almindelige blandt danske børn og unge.
Selvom mange vil opfatte disse problemer som relativt uskyldige, så kan de være årsag til smerter i fødderne og påvirke børnenes generelle trivsel og deres lyst til at være aktive.
Flere af fodproblemerne forekommer hyppigere, jo ældre børnene er. Fx har pigerne i de store klasser flere fejlstillinger som fx knyster end drengene. Måske fordi de i større grad går i forkert fodtøj.
Flere af disse fodproblemer forsvinder ikke med årene, og kan i nogle tilfælde være årsag til smerter.
Smerter begrænser aktivitet
Børn, der oplever smerter i ben og fødder, vil ofte stoppe med at dyrke sport og være mindre aktive end andre børn.
Det kan derfor være afgørende at forebygge problemer og smerter i fødderne tidligt for sikre børnenes generelle trivsel, fysiske aktivitet og undgå potentielle, langsigtede konsekvenser. Uden behandling kan nogle af tilstandene føre til knæ- og rygsmerter på længere sigt.
Det er derfor værd at være opmærksom på de udfordringer, der hænger sammen med fødderne, og at der kan være hjælp at hente hos en fodterapeut.