10 fun facts om fødderne

Fødderne er en forunderlig legemsdel. De bærer hele vores kropsvægt, storetåen hjælper os med at holde balancen – og så kan tæerne nogle gange lugte surt efter en lang dag i et par indelukkede sko. Vi har samlet en liste med 10 ting, som du med garanti ikke anede om dine fødder.

Det er altid godt at udvide sin paratviden. I denne artikel kan du blive klogere på kroppens nederste legemsdele; fødderne.

Vidste du for eksempel, at…

  1. Der er 250.000 svedkirtler i dine fødder? Tilsammen udskiller de op til 2 deciliter sved hver dag.
  2. Dine tånegle vokser omkring 2 millimeter om måneden? Det betyder, at du kan nøjes med negleklipning hver sjette til ottende uge.
  3. Hver fod har 26 knogler, 33 led og mere end 100 muskler, sener og ledbånd. Faktisk udgør knoglerne i vores fødder næsten 25 procent af kroppens i alt 206 knogler.
  4. De fleste babyer er platfodede, indtil de fylder tre år? Det er først, når de kommer ud af tumlingestadiet, at svangen og forfoden dannes.
  5. Du har det, der kaldes en abefod, hvis der er stor afstand mellem din storetå og tåen ved siden af? Det kan også være, at du har en græsk fod, hvis tå nummer to og tre er længere end store- og lilletåen.
  6. Hvis du går med høje hæle, øges vægten på din forfod med 75 procent? Vil du gerne gå i fodtøj, som er godt for dine fødder, bør du tjekke vores guide til sundt fodtøj her.
  7. Du bør først købe sko sidst på dagen? Det skyldes, at dine fødder bliver større i løbet af dagen på grund af varme og væske. Dermed risikerer du ikke at købe sko, der er for små.
  8. Fødderne vokser to til ti millimeter efter en graviditet. Omkring 60 til 70 procent af alle kvinder oplever at få større fødder efter endt graviditet, viser en amerikansk undersøgelse fra University of Iowa. Læs her, hvordan du kan passe godt på dine gravide fødder.
  9. Løb er hårdt for fødderne? Vejer du 70 kilo, så bliver hver fod belastet med omkring 100 tons for hver kilometer, du løber.
  10. Verdens højeste mand nogensinde, Robert Wadlow, havde 47 centimeter lange fødder? Det svarer til en størrelse 75 i sko.

Er du nysgerrig på flere sjove fodhistorier? Læs skrækhistorierne fra fodterapeuten her.

Kilder: krop-fysik.dk, magasinethelse.dk og guinessworldrecords.com

Sidebar